De professionelle
De Professionelle
er et arbejdsfællesskab mellem tre selvstændige
og erfarne journalister, en efterspurgt webdesigner og en af Nordjyllands mest benyttede
fotografer.
Til sammen har vi mere end 50 års erfaring inden for en bred vifte af formidling,
og alle De Professionelles ’formidlingsagenter’ har i flere år
haft egen velkørende freelancevirksomhed med en bred kundekreds og en
omfattende l liste af professionelle samarbejdspartnere.
Filosofien bag De Professionelle er, at sammen er vi endnu stærkere. Ved at lade en gruppe erfarne og professionelle formidlere stikke hovederne
sammen har vi skabt en synergieffekt, der kommer vores kunder til gode. Gennem
samarbejdet kan vi tilbyde en endnu bedre service, og som team kan vi løfte
opgaver, der er svære at løse tilfredsstillende som enmandsfirmaer.
Med den baggrund og vores omfattende fælles net af gennemprøvede
eksterne samarbejdspartnere kan De Professionelle i dag tilbyde alt fra ide over
planlægning og udførelse til opfølgning på enhver formidlingsopgave.
Vi tilbyder alt fra den rå tekst og det rå billede til totalproduktioner
af magasiner, brochurer og kataloger - og fra små tilretninger på eksisterende hjemmesider til avancerede webløsninger - ligesom vi hjælper virksomheder og
institutioner med deres interne og eksterne kommunikation og pressekontakt.
Håndværket er i centrum hos De Professionelle. Vi tager
udgangspunkt i, at al god formidling er et resultat af godt håndværk.
Først når håndværket er på plads, kan man begynde
at trylle og opfinde kreative og spektakulære formidlingsløsninger.
Disse skal altid være dybt forankret i det professionelle håndværk
og må aldrig skygge for formidlingens egentlige formål: At afsende
et budskab, som når frem, forstås og accepteres af modtageren. |
Læs mere om:
»Naia Bang
»Lars Vestergaard
»Ajs Smed Nielsen »Helle Therkelsen
»Morten Justesen
 |