Based on true storytelling

Læs mere om folkene bag De Professionelle: Naia Bang, Helle Therkelsen, Morten Justesen, Lars
Vestergaard og Ajs Smed Nielsen
|
De Professionelle er Nordjyllands stærkeste freelancebureau. Placeret i hjertet af Aalborg er vi tre journalister, en pressefotograf og en webdesigner, der sammen kæmper for det gode håndværk. Vi skriver og fotograferer til dag- og fagblade, nyhedsbreve og magasiner, og vi laver hjemmesider for virksomheder og institutioner. De Professionelle er specialister i totalproduktioner, og vi løser desuden en lang række kommunikations- og presseopgaver for virksomheder og organisationer. Vi er en netværksbaseret virksomhed med en stor kontaktflade inden for tekst, foto, web, illustration, layout og tryk.
Nyheder fra De Professionelle:
Dronningen faldt for Nordjylland
Mange skolebørn har været tvunget til at læse "Kongens Fald" - men de børn og voksne, der var mødt frem som tilskuere til Bispevielsen i Budolfi Kirke fik Dronningens Fald at se. Vi håber ikke, hun slog sig! Den allestedsnærværende Professionelle, pressefotograf Ajs Nielsen, fangede knæfaldet for Nordjylland - se det her
Vidste du i øvrigt at...
...Morten kan andet og mere end at designe flotte hjemmesider? I de senere måneder har amatør-barista'en eksperimenteret med ikke bare at male men også riste sine egne kaffebønner. Den foreløbige kulmination på projektet kom, da Morten købte en særdeles professionel espressomaskine til en fordelagtig pris fra en konkursramt restaurant. Siden har han eksperimenteret med café latte, americano, macchiato, espresso - og hvad de nu allesammen hedder. Og han er blevet ret god til det. Så kig ind til De Professionelle i Kayerødsgade 10 - så gir Morten smagsprøver :-)
|
|